Hop til indhold

Et godt lederværktøj

Teambuilding, lederkursus og samarbejdsværktøjer er blevet busswords for danske virksomheder. Men de erfaringer kan man også få i virtuelle verdener, siger ekspert.

Virksomheder verden over bruger bunker af penge på at sende medarbejderne på udviklingskurser, så lederne kan blive bedre ledere og de menige medarbejdere kan blive bedre til at samarbejde. Men spar på pengene siger Sisse Siggaard, der er lektor på RUC og har forsket i virtuelle verdener i en årrække.

- I for eksempel World of Warcraft kan man være op mod 200 spillere i en gruppe, og bare det at holde styr på sådan en gruppe er et stort ledelsesværktøj, siger Sisse Siggaard.

Hun mener altså, at man kan erhverve sig de egenskaber, man normalt får på lederkurser, ved at bruge virtuelle verdener. Faktisk refererer hun til undersøgelser, der viser, at erfaringerne fra internettet kan tages med ud i virkeligheden.

I Second Life er det især byggefacen, der kan komme mange til gode.

- Det kan være mange mennesker man står og skal organisere for at få bygget ting, for at skaffe ting og måske i nogle tilfælde for at sælge ting. Uanset projektet så kræver det organisaring og egenskaber til at påvirke andre folk, og derfor kræver det, at man gør sig erfaringer med at lede, påpeger Sisse Siggaard.

Flere steder i Second Life er der da også folk, der har slået sig ned som konsulenter, så muligheden for at sende medarbejderne på virtuelt lederkursus eksisterer altså.

Annonce:


Se også